Overskriften hentyder ikke til en lokal popgruppe, men er et begreb, som indgår i flere forskellige videnskabelige værker om oldtiden. Man har bevist, at det oprindelige Kraghedefolk fik nye naboer i den periode, vi kalder den førromerske jernalder.
“Kraghede-group” er blevet en anerkendt betegnelse for den stamme af keltere, der indvandrede til Kraghede fra området omkring Donau’s udspring.
“Kraghede-group” bosatte sig i slutningen af førromersk jernalder i Vendsyssel, og de havde et centrum af kulturel tyngdekraft, som antages at være videreført til de historiske kimbrere.
Vendsyssel havde en avantgardeposition i overgangsfasen til den romerske jernalder, og de særlige træk som kendetegnede “Kraghede-group” i Vendsyssel, blev efterhånden formidlet videre via Himmerland til det øvrige Jylland.
Et af værkerne, som er med til at danne basis for denne artikel om “Kraghede-group” hedder: “On the so-called Kraghede-group. The Pre-Roman Iron Age in North Jutland and its connections with the Przeworsk Culture”.
Fra et andet værk: “The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 – (Hypothesis A)” stammer følgende korte citat, som beskriver en udgravning på Østergård i Kraghede:
“The pottery styles are Celtic in this period (early La Tene). North Jutlandic ceramics are, according to Kaul, characterized by “deeply incised chevrons” – which may be a marker of the Cimbri ceramics. Perhaps the most dramatic Celtic artifacts, however, relate to a chief’s grave at Kraghede with articles of Celtic manufacture and inspiration from the Late La Tene period such as a pottery drinking vessel showing a Celtic hunting scene and done in the dotted lines technique. He was buried with a four – wheeled chariot – although the burial was a cremation, therefore much was destroyed and distorted. What seems clear is that although the place was Denmark, the burial was precisely that which one would expect at this period of an aristocratic Celtic male from the Celtic homeland of the Upper Danube.”
Som det bl.a. fremgår af den engelske tekst herover, er der i Kraghede bl.a. fundet en rigt udstyret vogngrav. Den var ganske vist ikke særlig godt bevaret. Bronzebeslagene fra vognen var næsten alle smeltet til ukendelighed på ligbålet. Et andet fragment stammede antagelig fra en af kapslerne fra undervognens stangtøj. Men de mange små stumper af våben, redskaber og personligt udstyr, samt resterne af mindst to heste, to svin og et får viser, at også her havde en krigerhøvding fået en overdådig bålfærd.
Lerkrukken her viser en jagtscene med flere bueskytter til hest og en hjort. Denne dekorationsteknik er med til at bestemme forbindelsen til området ved Donaus udspring.
Bopladser fra den førromerske jernalder er hidtid kun sjældent fundet, men et af de vigtigste fund af denne art er fra Kraghede. Som andetsteds viser bostedet sig som et lag af skiftende tykkelse, med mørkfarvet jord, talrige lerkarskår, stumper af lerklininger og enkelte andre sager. Men ved Kraghede fandtes også tomten af selve huset. Mens man i bronzealderen antagelig har benyttet den runde husform, er her påvist tomter af 2 firsidede huse. Et af dem, det bedst kendte, var godt 15 meter langt i retning ØSØ-VNV og 6,75 meter bredt. Væggen har været sat med cirka 25 større stolper, mellem disse har der været risfletninger, vel også tyndere stolper, og på hver side af risflettet var pålagt ler, således at der er dannet en tyk væg. Der kunne påvises en tværvæg delt i 2, således at det vestre rum blev omtrent kvadratisk. I dette rums indre rum var vistnok en indgang fra nord, og i dets midte lå arnestedet, og nær det har stået 4 stolper til at bære taget. Når det her har været muligt at gøre særlige iagttagelser, beror det på, at huset tydeligt er gået til grunde ved brand. Væggene har blandt andet båret hylder med talrige huskar, hvoraf skårene blev optaget samlet.
Allerede i den førromerske jernalder er således et vigtigt fremskridt gjort. Det aflange hus kan gøres både rummeligere og mere velindrettet end den gammeleuropæiske rundhytte.
Nær Kraghedehusene fandtes grave, blandt andet med de før omtalte lerkar med keltiske dekorationer. Det flotteste, Kraghedekarret, står nu på Nationalmuseet, ligesom en prægtig guldarmring, der blev fundet under markarbejde.
I 1968 havde gårdejerens 15-16 årige søn hjulpet til ved markarbejde umiddelbart vest for Vittenberggård, og i en plovfure fundet en ring, der var helt sort af tørvejord. Hans mor havde vasket den i sæbevand, og den var derefter blevet lagt væk, fordi nogle ældre slægtninge mente, det bare var en af de messinggardinringe, man tidligere havde haft på gården.
I begyndelsen af 1979 viste en bekendt af gårdejerfamilien et billede af ringen frem på Aalborg Historiske Museum.
Familien ville nu gerne have den bestemt, og det stod med det samme klart, at der var tale om en guldarmring (“edsring”) fra yngre bronzealder (ca. 700-500 f.Kr.) – og dermed et danefæ. Sagen blev overdraget til Vendsyssel historiske Museum, der kontaktede Nationalmuseet. Ved et besøg på gården blev fundstedet udpeget – en lille lavning, der tidligere havdeværet mose, men som var blevet opdyrket i slutningen af 1800-tallet.
Kraghede er attraktiv for mennesker, og har tilsyneladende været det meget længe. Der boede naturligvis også folk her før “Kraghede-group” indvandrede. Det ses på de mange fund af flinteredskaber, og ravperler fra stenalderen.