Fra et andet v\u00e6rk: “The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28\/U152 – (Hypothesis A)” stammer f\u00f8lgende korte citat, som beskriver en udgravning p\u00e5 \u00d8sterg\u00e5rd i Kraghede: Som det bl.a. fremg\u00e5r af den engelske tekst herover, er der i Kraghede bl.a. fundet en rigt udstyret vogngrav.\u00a0Den var ganske vist ikke s\u00e6rlig godt bevaret. Bronzebeslagene fra vognen var n\u00e6sten alle smeltet til ukendelighed p\u00e5 ligb\u00e5let. \u00a0Et andet fragment stammede antagelig fra en af kapslerne fra undervognens stangt\u00f8j. Men de mange sm\u00e5 stumper af v\u00e5ben, redskaber og personligt udstyr, samt resterne af mindst to heste, to svin og et f\u00e5r viser, at ogs\u00e5 her havde en krigerh\u00f8vding f\u00e5et en overd\u00e5dig b\u00e5lf\u00e6rd.<\/p>\n Lerkrukken her viser en jagtscene med flere bueskytter til hest og en hjort. Denne dekorationsteknik er med til at bestemme forbindelsen til omr\u00e5det ved Donaus udspring.<\/p>\n Bopladser fra den f\u00f8rromerske jernalder er hidtid kun sj\u00e6ldent fundet, men et af de vigtigste fund af denne art er fra Kraghede. Som andetsteds viser bostedet sig som et lag af skiftende tykkelse, med m\u00f8rkfarvet jord, talrige lerkarsk\u00e5r, stumper af lerklininger og enkelte andre sager. Men ved Kraghede fandtes ogs\u00e5 tomten af selve huset. Mens man i bronzealderen antagelig har benyttet den runde husform, er her p\u00e5vist tomter af 2 firsidede huse. Et af dem, det bedst kendte, var godt 15 meter langt i retning \u00d8S\u00d8-VNV og 6,75 meter bredt. V\u00e6ggen har v\u00e6ret sat med cirka 25 st\u00f8rre stolper, mellem disse har der v\u00e6ret risfletninger, vel ogs\u00e5 tyndere stolper, og p\u00e5 hver side af risflettet var p\u00e5lagt ler, s\u00e5ledes at der er dannet en tyk v\u00e6g. Der kunne p\u00e5vises en tv\u00e6rv\u00e6g delt i 2, s\u00e5ledes at det vestre rum blev omtrent kvadratisk. I dette rums indre rum var vistnok en indgang fra nord, og i dets midte l\u00e5 arnestedet, og n\u00e6r det har st\u00e5et 4 stolper til at b\u00e6re taget. N\u00e5r det her har v\u00e6ret muligt at g\u00f8re s\u00e6rlige iagttagelser, beror det p\u00e5, at huset tydeligt er g\u00e5et til grunde ved brand. V\u00e6ggene har blandt andet b\u00e5ret hylder med talrige huskar, hvoraf sk\u00e5rene blev optaget samlet.<\/p>\n Allerede i den f\u00f8rromerske jernalder er s\u00e5ledes et vigtigt fremskridt gjort. Det aflange hus kan g\u00f8res b\u00e5de rummeligere og mere velindrettet end den gammeleurop\u00e6iske rundhytte.<\/p>\n N\u00e6r Kraghedehusene fandtes grave, blandt andet med de f\u00f8r omtalte lerkar med keltiske dekorationer. Det flotteste, Kraghedekarret, st\u00e5r nu p\u00e5 Nationalmuseet, ligesom en pr\u00e6gtig guldarmring, der blev fundet under markarbejde.<\/p>\n I 1968 havde g\u00e5rdejerens 15-16 \u00e5rige s\u00f8n hjulpet til ved markarbejde umiddelbart vest for Vittenbergg\u00e5rd, og i en plovfure fundet en ring, der var helt sort af t\u00f8rvejord.\u00a0Hans mor havde vasket den i s\u00e6bevand, og den var derefter blevet lagt v\u00e6k, fordi nogle \u00e6ldre sl\u00e6gtninge mente, det bare var en af de messinggardinringe, man tidligere havde haft p\u00e5 g\u00e5rden. Familien ville nu gerne have den bestemt, og det stod med det samme klart, at der var tale om en guldarmring (“edsring”) fra yngre bronzealder (ca. 700-500 f.Kr.) – og dermed et danef\u00e6. Sagen blev overdraget til Vendsyssel historiske Museum, der kontaktede Nationalmuseet.\u00a0Ved et bes\u00f8g p\u00e5 g\u00e5rden blev fundstedet udpeget – en lille lavning, der tidligere havdev\u00e6ret mose, men som var blevet opdyrket i slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n Kraghede er attraktiv for mennesker, og har tilsyneladende v\u00e6ret det meget l\u00e6nge. Der boede naturligvis ogs\u00e5 folk her f\u00f8r “Kraghede-group” indvandrede. Det ses p\u00e5 de mange fund af flinteredskaber, og ravperler fra stenalderen.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Overskriften hentyder ikke til en lokal popgruppe, men er et begreb, som indg\u00e5r i flere forskellige videnskabelige v\u00e6rker om oldtiden.\u00a0Man har bevist, at det oprindelige Kraghedefolk fik nye naboer i den periode, vi kalder den f\u00f8rromerske jernalder. “Kraghede-group” er blevet en anerkendt betegnelse for den stamme af keltere, der indvandrede til Kraghede fra omr\u00e5det omkring … <\/p>\n
\n<\/em>
\n<\/em>“The pottery styles are Celtic in\u00a0this period (early La Tene). North Jutlandic ceramics are, according to Kaul, characterized by \u201cdeeply incised chevrons\u201d \u2013 which may be a marker of the Cimbri ceramics. Perhaps the most dramatic Celtic artifacts, however, relate to a chief\u2019s grave at Kraghede with articles of Celtic manufacture and inspiration from the Late La Tene period such as a pottery drinking vessel showing a Celtic hunting scene and done in the dotted lines technique. He was buried with a four – wheeled chariot \u2013 although the burial was a cremation, therefore much was destroyed and distorted. What seems clear is that although the place was Denmark, the burial was precisely that which one would expect at this period of an aristocratic Celtic male from the Celtic homeland of the Upper Danube.”<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/kraghede-borgerforening.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/Kraghedekarret.jpg?resize=525%2C524\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/kraghede-borgerforening.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/Vittenbergg%C3%A5rd2.jpg?resize=525%2C359\")
<\/p>\n
\nI begyndelsen af 1979 viste en bekendt af g\u00e5rdejerfamilien et billede af ringen frem p\u00e5 Aalborg Historiske Museum.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/kraghede-borgerforening.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/Vittenbergg%C3%A5rd.jpg?resize=525%2C340\")
<\/p>\n